Forskellige niveauer af korrekturlæsning/redigering

Inden for redigering er der forskellige niveauer, hvor definitionerne afhænger af konteksten. Følgende definitioner bruges generelt og beskriver de områder, som vi arbejder inden for:

Korrekturlæsning: Vi gennemgår teksten for fejl. Her udpeges og rettes typografiske fejl, stavefejl, grammatiske fejl og uoverensstemmelser i formateringen.

Tekstredigering/tilretning: Vi gennemgår teksten sprogmæssigt og identificerer steder, som kunne hindre læserne og få dem til at forlade teksten. Her rettes fejl i stavning, grammatik, sprogbrug, store/små bogstaver og tegnsætning. Desuden tjekkes fakta, krydsreferencer, uklarheder, flertydighed og inkonsekvens. Vi sørger for, at teksten er flydende og er sammen­hængende, præcis og opfylder sine mål.

Gennemgribende redigering: Vi giver forslag til indhold såvel som sprog. Målet er at opnå klarhed mht. temæt, logikken og sammenhængen. Vi kan give feedback på det generelle indhold og formatet foruden sætningsopbygningen og syntaksen, og vi vil normalt også inkludere overordnet tekstredigering (se ovenfor). Inden for skønlitteratur vil vi tjekke, hvor virknings­fuld historien er, figurerne, synsvinklen og dialogen; og inden for faglitteratur vil vi tjekke, hvor effektiv og sammenhængende teksten er mht. formatet og indholdet.

Venligst giv os besked om dit ønskede niveau af korrekturlæsning eller redigering for dit dokument ved at besvare denne e-mail.

Real Time Web Analytics